Tilsynserklæring

Regnbueskolen 2023-24 - Tilsynsrapport

1. Skolens navn og skolekode

Skolekode: 711005

Skolens navn: Regnbueskolen

1.1 Navn på den eller de tilsynsførende: Birthe Lundgaard

2. Angivelse af datoer for tilsynsbesøg samt i hvilke klasser og fag, tilsynet har overværet

undervisningen, på de enkelte datoer.

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende overvære undervisningen i et omfang

afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de

fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner

med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Dato Klasse Fag Fagområde Tilsynsførende

03-10-2023 4. klasse Dansk Humanistiske fag Birthe Lundgaard

03-10-2023 5. klasse Dansk Humanistiske fag Birthe Lundgaard

03-10-2023 0.-1. klasse Matematik Naturfag Birthe Lundgaard

03-10-2023 6.-7. klasse Projekt Naturfag Birthe Lundgaard

03-10-2023 0.-1. klasse Udeliv Praktiske/musiske fag

20-11-2023 hele skolen Teateruge Praktiske/musiske fag Birthe Lundgaard

29-01-2024 8.-9. klasse Matematik Naturfag Birthe Lundgaard

29-01-2024 6.-7. klasse Engelsk Humanistiske fag Birthe Lundgaard

29-01-2024 8.-9. klasse Dansk Humanistiske fag Birthe Lundgaard

29-01-2024 2.-3. klasse Kreativitet Praktiske/musiske fag Birthe Lundgaard

29-01-2024 6.-7. klasse Matematik Naturfag Birthe Lundgaard

29-01-2024 6.-7. klasse Naturfag Naturfag Birthe Lundgaard

2.1 Beskrivelse af tilsynsbesøg

Mine besøg på skolen begynder hver gang med deltagelse i morgensamlingen i den store sal. Alle eleverne ankommer, og der falder ro over forsamlingen, inden alle afsynger dagens sange, de eventuelle fødselarer bliver fejret, og der enten kommer fælles beskeder, eller der er et lille foredrag på programmet. Første derefter går dagens øvrige undervisning i gang.

De enkelte besøgsdage er aftalt med skolens ledelse, men på selv dagen afgør jeg, hvilke klasser, jeg vil besøge.

Der kan være sygdom blandt lærerne og dermed ændrede planer for dagen, som ikke kan forudses inden besøget.

Der kan også være særlige begivenheder i nogle klasser, som kalder på min nysgerrighed.

Ved hvert besøg spiser jeg også med i den store pause og indgår som voksen ved et af bordene, hvor eleverne er sat i aldersblandede, faste grupper. De forskellige besøg forsøger jeg at lægge på forskellige ugedage, ligesom jeg forsøger at komme i forskellige fag og klassetrin, så jeg får indblik i skolens aktuelle spredning.

Ved hvert besøg samtaler jeg med ledelsen og de ansatte om skolens aktuelle status og om deres

undervisningsplaner, her får jeg indblik skolens kontekst og tænkningen bag undervisningen. Jeg samtaler også med forskellige elever både i timerne og pauserne om deres opgaver. Dette giver mig et indblik i elevernes faglige niveau og interesser.

Det er altid dejligt at komme på skolen, og der hersker en rolig og venlig atmosfære.

3. Foregår undervisningen udelukkende på dansk i alle fag, sprogfag undtaget? Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk. 3 er undervisningssproget i en fri grundskole dansk, dog er undervisningssproget i de tyske mindretalsskoler tysk. § 6 a Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk.

3.1 Uddybning

4. Står undervisningen inden for det humanistiske fagområde mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

4.1 Uddybning

I dansktimerne på mellemtrinnet arbejder klassen med moderne litteratur af hhv. Jakob Riising og Morten Ramsland. Læsningen af de fælles bøger er strukturerede, så alle bliver aktive og inddrages i samtaler om bøgerne.

Underviserne inddrager kort med forskellige opgaver, som eleverne skal besvare i makkerpar undervejs i læsningen. Efter dette makkerarbejde bliver klassen introduceret til opgaven at skrive et læserbrev, en opgave fra Dansk Direkte materialet. Målet er, at eleverne øver sig i at have lektier, så lidt af brevet skal skrives derhjemme i ClassRoom, og læreren kan følge med i processen. Emnet er "Voksne vil gerne overvåge deres børn". Underviseren opfordrer til, at eleverne forholder sig til emnet og giver udtryk for deres egen holdning til det.

I overbygningen er der mange forskellige ting i gang på besøgsdagen. Klassen er i færd med at lave kortfilm i timerne . Rammerne er en lektion til optagelser, og derefter skal nogle elever redigere filmene, så de bliver helt færdige. Efter optagelserne er der ekstraopgaver til resten af klasse. Her kan de fx overveje de kommende projektopgaver, og de opfordres til at tænke over de forskellige spørgsmålstyper. Her berøres AI og Chatbot også i klassesamtalen. Hvordan kan dette indgå i projektarbejdet på en kvalificeret måde?

Der er stor seriøsitet i arbejdet med filmene, selv om der foregår flere forskellige steder på skolen.

Hjemme skal de læse bogen Drengene af Jonas Kleinschmidt, så de kan arbejde fælles med den i de kommende dage. Flere af eleverne synes, der er godt som variation fra skærmarbejdet at læse i en fysisk bog.

Folkeskolens trinmål inddrages og er referencepunkter for undervisningen på flere årgange, ligesom

undervisningsmaterialerne kan genkendes i folkeskolen. Underviserne i de ældste klassetrin stiler tydeligt mod, at eleverne bliver kvalificeret til at kunne gennemføre afgangsprøverne.

5. Står undervisningen inden for det naturfaglige fagområde mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen? Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

5.1 Uddybning

Hos gulerødderne trænes regning på livet løs. Alle elever begynder timen med, at de regner individuelt på kopiark med blandet indhold med plus og minus-stykker, så man ikke skal vente, men kan klø på i eget tempo. Efter et stykke tid samles holdet om et fælles oplæg og intro til et nyt kapitel om Plus på spil. Matematik i indskolingen anvender undervisningsmaterialerne Format..

Udskolingsklasserne er i gang med statistik på besøgsdagen. Underviseren gennemgår og genopfrisker mange forskellige fagbegreber på tavlen: Median - Mindsteværdi - Varierende bredde - Første og Tredje kvartil m.fl., inden eleverne selv skal i gang med computerne i Classrom. Her åbner de Geogebra og arbejder med begreberne i praksis. Opgaven er, at eleverne skal lave præsentationer til dagen efter, hvor begreberne anvendes og to forskellige diagrammer indgår. Således får de øvet at lave en statistisk undersøgelse og vist deres forståelse af begreberne.

I naturfag inddrages relevante digitale undervisningsmaterialer som film, der kan demonstrere de naturfænomener, som klassen på mellemtrinnet arbejder med. I klassesamtaler opfordres eleverne til at sætte hypoteser op, inden de selv skal arbejde med emnerne. Der anvendes forskellige motiverende arbejdsformer som fx at lave små film om de naturvidenskabelige emner, hvor eleverne kan demonstrere deres egen forståelse af fx begrebet vind. Her udarbejder de først en drejebog, inden filmene optages.

6. Står undervisningen inden for det praktisk-musiske fagområde mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

6.1 Uddybning

I dette skoleår har skolen haft en fælles teateruge under overskriften: Østen for solen og Vesten for månen. Skolen sætter en forestilling op, som består af forskellige Orla Lund Kierkegårds fortællinger sat sammen i en slags kavalkade. Hodja fra Pjort, Orla Frøsnapper, Frode og rødderne og Gummi Tarzan er fordelt på forskellige aldersintegrerede grupper, og en gruppe elever tager sig af musikledsagelsen. Den dag, jeg er forbi, skal alle hold øve på skift i den store sal. De hjemmelavede kulisser er sat op, og flere grupper møder op i kostumer. En lærer holder den røde tråd mellem de mange dele af forestillingen og efter hver gennemspilning får grupperne en grundig, fremadrettet evaluering, så de ved, hvad de skal øve videre med de næste dage, så de kan blive helt klar, til forestillingerne skal præsenteres for forældrene. Det er en uge, hvor alle på skolen er fælles om at fordybe sig i at lave teater og spille musik.

7. Står elevernes standpunkt i dansk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

7.1 Uddybning

Under mine besøg taler jeg med skolens ledelse, undervisere og eleverne. Her hører jeg om konteksten for undervisningsplanerne, og taler om de forskellige didaktiske og pædagogiske udfordringer, skoledagen byder på. I timerne forsøger jeg at spørge ind til elevernes arbejde, ligesom jeg bistår med støtte undervejs. Herigennem får jeg indblik i elevernes forståelse og standpunkt inden for det givne område.

8. Står elevernes standpunkt i matematik mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

8.1 Uddybning

Baseret på observationer vurderer jeg, at matematikundervisningens indhold er nøje planlagt ud fra de forskellige klassetrins forudsætninger. I de mindre klasser arbejder eleverne med de grundlæggende begreber, og så arbejder man sig op på et højere abstraktionsniveau i de ældre klasser. Underviserne anvender varierede arbejdsformer og er opmærksomme på, om eleverne har forståelsen på plads eller ej.

9. Står elevernes standpunkt i engelsk mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

9.1 Uddybning

Baseret på mine observationer og deltagelse i undervisningen vurderer jeg, at niveauet i  undervisningen står mål med hvad der forventes i folkeskolen. På det lilla hold træner eleverne i at kunne tale individuelt et minut på engelsk. Underviseren har fundet små engelsksprogede historier fra den amerikanske historie, som eleverne kan bruge som indhold i deres egne genfortællinger. Det er historier om cowboys, indianere, jernbaner og Californien.

Når historierne er læst og forstået, skal genfortællingen øves i makkerpar, inden de skal samtale med læreren om deres valgte historie. Målet og evalueringsformen er tydelig for eleverne. Der er en forventelig faglig spredning blandt eleverne, men de gør sig alle umage for at udføre opgaven. Det er en opgave, som får alle aktive med at øve deres sproglige kompetencer.

10. Fører skolen til prøve i historie? Ja

10.3 Uddybning

Gennem samtaler med underviserne og observationer i timerne kan jeg høre, at historiske emner og

problemstillinger inddrages løbende på et niveau, som giver eleverne mulighed for at opnå et godt fagligt niveau.

11. Står skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen? Ja

11.1 Uddybning

Samlet set ser jeg en undervisning, hvor underviserne inddrager elevernes interesser i både planlægningen og gennemførelsen, så indholdet på denne måde kan opleves relevant af eleverne. Der sættes tydelige krav til eleverne. Underviserne underviser med relevante fagbegreber, og i fagene inddrages forskellige bogsystemer, som også genfindes i folkeskolen. Underviserne har et godt kendskab til eleverne, så der er plads til, at der kan tages individuelle hensyn, hvor det er relevant. Skolen er udviklingsorienteret også i forhold til udvikling af undervisernes kompetencer.

Skolens undervisning lever i høj grad op til de krav, der stilles til folkeskolen. Eleverne afslutter skolegangen med folkeskolens afgangsprøver og opnår pæne resultater.

12. Forbereder skolen efter sit formål og i hele sit virke eleverne til at leve i et samfund som

det danske med frihed og folkestyre? Ja

12.1 Uddybning

Skolen forbereder eleverne til folkestyret på mange forskellige måder gennem hele skoleforløbet. Underviserne inddrager eleverne i et aldersbestemt omfang i både skolens undervisning og hele dagligdag. I undervisningen er underviserne lydhøre over for elevernes interesser, når indhold og materialer udvælges, og der følges opmærksomt op på resultaterne, så alle elever kan føle sig både set og hørt.

Skolen har elevråd, hvor relevante dagsordner behandles. Der er også madordning på skolen, hvor eleverne indgår i processerne både omkring madlavningen og den fælles oprydning efter spisningen. Når eleverne spiser sammen, er de inddelt i aldersintegrerede grupper, som er faste i et vist tidsinterval. Her lærer de at tage hensyn til hinanden og hjælpes ad, så alle får mad og bliver mætte.

Skolen er præget af en høj grad af demokratisk atmosfære, hvor alle betyder noget og tages alvorligt.

13. Udvikler og styrker skolen elevernes demokratiske dannelse? Ja

13.1 Uddybning

I undervisningen arbejder eleverne i flere fag og projekter med tidssvarende materialer og emner, som afspejler nutidens samfund. Derved lærer eleverne at forholde sig til det omgivende samfund. Allerede på mellemtrinnet opfordres eleverne til selv at forholde sig til udsagn fx fra læserbreve, ligesom de øver sig i at formulere sig og dermed kunne indgå i demokratisk kommunikation.

14. Udvikler og styrker skolen elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog

menneskerettigheder? Ja

14.1 Uddybning

Både gennem indholdet og arbejdsformerne, der anvendes i undervisningen, kan eleverne få kendskab til disse rettigheder og ikke mindst opleve dem i praksis. Hele skolens omgangsform og dagligdag er præget af gensidig respekt mellem børn og voksne ligesom de udvikler frihed gennem ansvar.

15. Benytter skolen kønsopdelte aktiviteter i undervisningen? Nej

15.1 Uddybning

Kun hvis der er didaktiske og pædagogiske begrundelser bag. Idrætsundervisningen er også samlæst.

16. Arbejder skolen løbende med at sikre kønsligestilling på skolen? Ja

16.1 Uddybning

Alle eleverne inddrages ligeligt i diverse pligter på skolen. Der skelnes ikke til deres køn, når disse opgaver skal løftes.

17 Har skolens elever dannet elevråd eller varetager eleverne på anden demokratisk måde

deres fælles interesser vedrørende skolen? Ja

17.1 Uddybning

Både i elevrådet og i skolens almene dagligdag inddrages eleverne på demokratisk måde om deres fælles interesser på skolen. Når skolen skal udføre større fælles projekter så som udsmykning og indretning på skolen, inddrages eleverne i stort omfang i processerne.

19 Har skolen en praksis, der understøtter, at de ansatte efterlever deres skærpede

underretningspligt, fx ved at have beskrevne procedurer? Ja

19.1 Uddybning

Der foreligger procedurer for lærerkollegiet.

20 Sikrer skolen, at de ansatte ved, at den skærpede underretningspligt er personlig? Ja

20.1 Uddybning

Ja, underviserne er informeret om dette.

21. Donationer

Har skolen i det foregående regnskabsår modtaget en eller flere donationer som tilsammen

overstiger 20.000 kr. eksklusive moms fra samme donator?

21.1 Oplys navn og adresse og beløb i kr. eksklusive moms i forbindelse med donatorer, der

har givet en eller flere donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. eksklusive moms.

Donationerne kan være givet som kontantbeløb, varer, tjenesteydelser mv.

Navn Adresse Beløb i kroner

21.2 Angiv den samlede størrelse af alle donationer i kr. eksklusive moms.

8000,00 kr.

22. Tilsynets sammenfatning

Hele skolens praksis hviler på et humanistisk grundlag. Her respekteres de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, så det opleves som en skole, hvor eleverne bliver hørt og set på den gode måde. Tonen mellem lærere og elever og atmosfæren på skolen er venlig og meget anerkendende med plads til forskellighed.

Undervisningen lever i høj grad op til de faglige krav, der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skolen har også udviklingen af undervisernes faglige kompetencer for øje.

Skolen har en god og venlig atmosfære, hvor eleverne, underviserne og ledelsen viser gensidig respekt. Der opleves en stor nærhed mellem underviserne og eleverne også på tværs af klasserne. Det giver en god oplevelse af fællesskab på skolen. Disse faktorer giver grundlag for et godt undervisningsmiljø, hvor elever og undervisere både trives og lærer.

Tilsynsførende på Regnbueskolen

2009 - 10: Lars Skov Andersen

2010 - 11: Lars Skov Andersen

2011 - 12: Henning Rasmussen

2012 - 13: Dot Reinau

2013 - 14: Dot Reinau

2014 - 15: Dot Reinau

2015 - 16: Dot Reinau

2016 - 17: Dot Reinau

2017 - 18: Dot Reinau

2018 - 19: Birthe Lundgaard

2019 - 20: Birthe Lundgaard

2020 - 21: Birthe Lundgaard

2021 - 22: Birthe Lundgaard
2022 - 23: Birthe Lundgaard

2023-24: Birthe Lundgaard

 2024 - 25: Hanna Mølgaard